Kopiering af hjemmeside
15. august 2008 10:31Hej igen
De fleste vil gerne ligge højt på Google. Og det sker som regel ikke bare lige over natten. Ofte har de mennesker, der ligger højest, brugt masser af timer på at opnå den position.
Jeg oplevede i går at se hele min hjemmeside (mere eller mindre) kopieret over på en andens hjemmeside.
Hvad gør man så?
Allerførst følte jeg en stor ærgelse. Hvordan kan nogen dog helt alvorligt tro, at man bare kan tage andres ting og bruge dem som sine egne?
Desuden er det meget ukollegialt.
Efter at være kommet mig lidt af ærgelsen valgte jeg at skrive til vedkommende for derefter også at ringe.
Desværre er siden ikke taget ned endnu , da vedkommendes webmaster er på ferie……… Jeg kan kun gå ud fra, at det har han også været, da siden blev lagt op, for det må da være et mindstemål for en webmaster at vide, at man ikke kopierer andres sider.
Det er ikke godt nok. Googles webcrawlere kommer forbi webstederne flere gange hver dag, og når identisk tekst er at finde flere steder betragtes det som spam.
Jeg vil her gerne opfordre alle, der skal i gang med at lave hjemmeside, at læse lidt om copyright. Der findes helt klare regler på dette område.
Det er dyrt, når hele retsmaskineriet begynder at køre, og desværre er det den eneste vej, hvis folk efter skriftlig og telefonisk henvendelse ikke straks får ændret på fejlen.
Så jeg kan kun opfordre til, at du bruger din fantasi og skriver noget selv, når du skal lave hjemmeside.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret


Ingen svar til “Kopiering af hjemmeside”
Vil du kommentere?