Arkiv for 'juni, 2006'
Anorexi kræver ofre
22. juni 2006 21:54Vi tigger, vi trygler, vi skælder ud, og vi forhandler - for hvem har lyst til at se på at ens eget barn er godt på vej til at tage livet af sig.
Desperation og afmagt er en del af de fleste forældre til en anoretikers dagligdag. Hun forstår det med sin fornuft, men hun ser stadig fedtdeller overalt på sin magre krop.
Hun kigger i et spejl og ser slet ikke det, vi andre ser. Kunne hun dog blot låne mine øjne i nogle minutter…….og se sig selv, som jeg ser hende - denne smukke pige, der bare er alt alt for tynd og alt alt for ulykkelig.
Hun lyser langt væk af smerte - kunne jeg dog bare fjerne den.
Samtidig gør hun os til tider vred - denne intelligente pige, der dog ikke bare stopper sit vanvittige forehavende.
Jeg spørger hende, om hun vil være rask… Ofte har hun glemt, hvad det vil sige at være rask - det eneste der tæller er kalorier - det styrer hendes liv.
Vil hun have opmærksomhed - ja så lykkes det over alt forventning - men hvornår holder det op? Hun tager allerede alt opmærksomheden fra alt omkring sig.
Hvad gjorde vi forkert? Kunne vi have gjort noget anderledes? Og hvem kan hjælpe?
Disse spørgsmål er også en del af dagligdagen i hovedet på en mor eller en far til en anorektiker.
Jeg møder hyppigt mennesker, der stiller sig selv disse spørgsmål.
Mennesker som må acceptere, at deres barn bliver kastebold mellem somatisk og psykiatrisk afdeling, fordi ingen har plads til hende - heller ikke selvom hun på det nærmeste er døden nær.
Der findes her i Danmark alternative steder til behandling af anorexi, men de er ikke anerkendte og kan derfor ikke opnå støtte.
Der findes behandlingsformer, der kan være med til at højne selvværdet og selvtilliden hos en anorektiker, så hun får en større livskvalitet, men faggrænserne er vigtigere.
“Hvordan kan vi så vide, hvad det er der hjælper”, hører til de kommentarer, jeg har hørt.
Jeg vil gerne skabe en debat omkring anorexi, så har du kommentarer, er du velkommen til at lægge dem på dette forum.
Käte
Tilbage til http://www.hypnoenergi.dk/spiseforstyrrelse.html
Kategorier: Anorexi, Diverse
4 kommentarer »
Hypnose og akupunktur hos Hypnoenergi
18. juni 2006 17:27Du ønsker et vægttab eller et rygestop, og du er den type, der går med både livrem og seler
Hos www.Hypnoenergi.dk har vi truffet aftale med Apunkt fra København om at komme og give akupunktur til de af vores klienter, der gerne vil behandles med denne effektive kombination af to stærke redskaber - hypnose og akupunktur.
Skulle du være interesseret i denne form for kombinationsbehandling, kan du henvende dig til Hypnoenergi og bestille tid. Vi har 4 hypnotisører klar til at behandle for rygestop og 2 til at behandle for vægttab. Du vil efterfølgende få sat nåle i ørerne hos Jens Waaben fra Apunkt.
Udover at være akupunktør er Jens også hypnoterapeut.
Du kan selvfølgelig også få en helt traditionel behandling med hypnoterapi for både rygestop og vægttab. Det er helt op til dig.
Du kan ringe dagligt mellem kl. 18-19:30 på telefon 86210813.
Kategorier: Diverse, Hvad skal der til, Hypnosebehandling, Spørgsmål til hypnose
2 kommentarer »
Englænderne fører
17. juni 2006 15:5917. juni 2006
I England går man anderledes til værks, når det gælder den stigende overvægt blandt børn, som ikke er speciel for briterne.
Her i Danmark har vi også et stigende antal overvægtige børn - i det hele taget et stigende antal overvægtige mennesker - både børn og voksne.
I England har regeringen dog grebet ind på andre måder end blot ved at komme med en anbefalet dagsdosis på samme måde som med alkohol. Her har man valgt at forbyde visse annoncer for usunde ting på fjernsynet, men man har udvidet det til også at gælde i biografer, på plakater, i SMS’er og flere andre populære steder.
Der er penge i reklamer, og hvis de enkelte landes regeringer forbyder denne type reklamer, vil det gå hårdt ud over både de forretninger, der sælger de usunde ting, men også tv, der mister reklameindtægter.
Reklamer er skjulte budskaber. Det er efter min mening i nogle tilfælde hypnotiske forslag til at købe noget bestemt. Vi styres af de forslag, vi får stillet, så en opfordring til at indtage noget bestemt for at være accepteret, kan ende med at virke som en hypnotisk ordre om at gøre noget bestemt.
Måske skulle man i Danmark gøre noget i stil med det englænderne gør. Vi reklamerer ikke mere for cigaretter, men usunde spiser og drikkevarer ser man stadig meget af i reklamer - både på tv og i andre reklamer - og en indsats på dette område kunne give bonus både på de plagede sygehusbudgetter og blandt børn, der bliver moppet.
Læs om mobning og vægttab på Hypnoenergi.dk
Käte
Kategorier: Diverse
Ingen kommentarer »
Hvem kan blive hypnotisør
16. juni 2006 23:51
Gennem tiden har mange spurgt mig, om der skal specielle evner til at blive hypnotisør.
Ja, det skal der, men det er ikke overnaturlige evner, der skal til.
Hypnose i sig selv består af teknikker, som alle kan lære.
Det, der skiller en god terapeut fra mindre gode terapeuter, er, hvorvidt terapeuten kan udvise empati.
Det er nemlig vigtigt. En behandling skal handle om klienten.
Han eller hun kommer til dig for at få hjælp, og derfor er det vigtigt, at du kan udvise forståelse for andres følelser.
Det er det, empati går ud på.
Læs om hypnoseuddannelse på Hypnoenergi.dk
Kategorier: Hvad skal der til
Ingen kommentarer »
Den 16. juni. 2006
En af mine kollegaer fortalte mig i dag, at mere eller mindre hele hans websted var blevet kopieret af en ellers rimelig anerkendt kursusvirksomhed. Trods henvendelser til samme, nægtede denne virksomhed at fjerne de kopierede sider under henvisning til, at ingen ejer ord eller bogstaver.
Man kan undre sig over, at nogle mennesker er så fantasiløse, at de ikke kan skrive deres egne tekster, ikke selv kan finde på noget nyt og iøvrigt bruger uforholdsmæssig lang tid på at holde øje med, hvad andre gør.
Man kan ALTID hente inspiration ved at læse andres hjemmesider. Det er fuldt legalt og ovenikøbet ganske klogt.
Men lad være med at kopiere andres tekster og ideer - de har sandsynligvis brugt lang tid på dem - og det er faktisk ikke rimeligt eller fair blot at tro, at fordi det står på internettet, så er det “alle mands eje”.
Er dette et surt opstød? Nej, det er et godt råd til dig, der er ny på internettet.
Og pas så iøvrigt på telefonsælgere. Det kan blive dig en dyr fornøjelse.
Se http://www.annoncehajer.dk/
Kategorier: Diverse
2 kommentarer »
Hidsigpropper i trafikken
12. juni 2006 17:32Hører du til dem, der fuldstændig skifter personlighed, når du kører bil?
I dag kan det læses i aviserne, at denne adfærd nu har fået et medicinsk navn. Man kunne måske også vælge at finde ud af, hvad det er, der udløser denne voldsomme adfærd, som kan ende i både slagsmål og ulykker.
I hypnose og hypnoterapi kan du finde fortrængte oplevelser frem - og måske er der en grund til, at du vælger at lade dit raseri komme til udtryk, når du sidder i en bil.
Kør forsigtigt
Käte
Kategorier: Diverse
3 kommentarer »

