Arkiv for kategorien 'Hypnose uddannelse'
Ny kursuskalender
3. januar 2007 22:24Så er kursuskalenderen for 2008 startet.
Klik ind på http://www.hypnoenergi.dk/hypnoseuddannelse.html
og
http://www.hypnoenergi.dk/selvhypnosekursus.html
Og find det tidspunkt, der passer dig bedst.
Kategorier: Diverse, Hvad skal der til, Hypnose uddannelse, Spørgsmål til hypnose
Ingen kommentarer »
Et lille jubilæum
25. oktober 2006 21:29Her i starten af november bliver hold nr. 10 hos Hypnoenergi færdiguddannede. Så er der 11 nye hypnoterapeuter på Sjælland.
Alle er i gang med prøvekaniner, og er snart klar til at gå “rigtigt” i gang.
Under dette uddannelsesfoløb var der en række mere eller mindre heldige hændelser. I bygningen ved siden af kursuslokalet havde man besluttet sig for at skulle skifte vinduer ud - det skete med en vinkelsliber, der kørte 8-9 timer i døgnet.
Så dette hold kan hypnotisere i al slags larm!!!
Hold 10 ønskes held og lykke med fremtiden.
Käte
Kategorier: Diverse, Hypnose uddannelse
2 kommentarer »
NGH 2006 Convention i Boston
23. august 2006 22:34Jeg har været til kongres i Boston.
![]()
Der var 1800 hypnotisører fra hele verden. Turen var en oplevelse på mange måder.
Vi (Rene og jeg) tog fra Danmark den samme dag, som der var terrorforsøg i London, så vores udrejse udartede sig til at blive noget af et mareridt. Vi kom fint til Billund og videre til Amsterdam, men her slap heldet op.
Efter at være kommet om bord på flyet sad vi i timer på startbanen og ventede på starttilladelse - en tilladelse, som var meget længe undervejs. Vi var plantet i en sardindåse med meget lidt plads til benene - kaptajnen forsøgte flere gange at sige, at der var nogle sikkerhedsproblemer, men kom i øvrigt ikke nærmere ind på, hvad der foregik. Vi var selvfølgelig noget utålmodige - det var varmt - og jeg vidste, at jeg skulle til et møde i Boston kl. 19…..
På et tidspunkt blev vi alle beordrede ud af flyet. Vi skulle aflevere alt vores håndbagage, men ingen af personalet vidste rigtigt, hvad der skulle ske med den :-(
Folk havde alt muligt med, computere, kameraer, mobiltelefoner, mad, drikke osv. osv. til at klare den 8 timers tur til “Guds eget land”, men mad og drikke blev ganske enkelt smidt ud.
Vi fik stadig ikke at vide, hvad der foregik, men diskussionen gik på, at hvis nogen skulle have haft en bombe i håndtasken, så var den jo nok allerede gemt i den tid, vi sad i flyet. Da personalet havde fundet ud af, hvad de skulle stille op med alt håndbagagen, fik vi igen lov at komme ombord på flyet og fik efter noget tid starttilladelse.
Flyet var simpelthen booket til den sidste plads, og betjeningen var præget af fortravlede stewardesser. Efter 8 timers flyvning landede vi i Boston - stadig uvidende om årsagen til de mange sikkerhedstiltag. Vi skulle igennem forskellige tjek, bl.a, skulle vi have et “immigrationspas”. Trætte og svedende stod vi igen i kø - først for at få vores bagage. På dette tidspunkt var det ca. 20 timer siden, vi havde forladt Århus. Vores håndbagage, som for manges vekommende indeholdt ret kostbare ting, var bare anbragt på gulvet i to hjørner af ankomsthallen. Men det lykkedes os da at finde vores. Videre til en ny kø, hvor vi skulle afgive fingeraftryk og have stempler i vores pas.
Langt om længe kunne i komme ud i frisk luft. Rene havde bestilt en limousine, der skulle bringe os til hotellet, så vi glædede os voldsomt til at komme til at sidde rigtigt godt. Men vi havde taget glæderne på forskud. Der var ingen limousine til os…….. Der holdt et gammelt hakkebræt af en kassevogn uden affjedring overhovedet…. Men langt om længe kunne vi ringe hjem, hvor vi endelig fik besked om, at man havde stoppet et terrorforsøg i London, hvilket havde medført, at alle internationale lufthavne skulle træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger. Det havde været rart, om de havde fortalt os det i stedet for at holde os hen i det uvisse.
Langt om længe nåede vi dog frem til vores bestemmelsessted - et dejligt hotel med mange faciliteter. Det største problem var dog, at ingen vidste, hvor mit værelse var placeret på hotellet, så efter at være gennet rundt på forskellige etager valgte jeg at gå ned i receptionen og spørge dem til råds - og sandelig lige ved siden af receptionen lå mit værelse - lige ved siden af børnenes legerum……
Jeg ringede til Rene for at høre, om hans værelse var godt, men fik i stedet for fat på en fremmed person. Det viste sig, at de havde givet det samme værelse til to forskellige - meget organiseret!
Sikken en dag….. Vi sov rimeligt i de nye omgivelser og med mange nye indtryk i bagagen.
Den næste morgen skulle kongressen starte, og vi havde besluttet at være der fra morgenstunden af. Vi spadserede ned til kursuscenteret til stor overraskelse for amerikanerne - det tog ca. 5 minutter, men hvorfor gå, når man har en bil? Efter den foregående dags megen sidden havde vi brug for at røre os bare en lille bitte smule.
Ved ankomsten til kursuscenteret fik vi uddelt vores billetter samt en NGH-taske og et meget stort program. Vi var spændte. Vi deltog i en velkomst, hvor præsidenten for NGH talte. Til en start virkede tingene lidt forvirrende og overvældende, men heldigvis var Svend Steenstrup til stede og hjalp os på vej. Han har jo været der nogle gange og vidste præcist, hvordan tingene skulle håndteres.
I løbet af den første dag var jeg til forskellige seminarer. Nogle var gode, og andre var mindre gode. Det var dog imponerende at opleve, hvordan folk smuttede rundt fra lokale til lokale for at nå at opleve så meget som muligt. Jeg deltog i seminarer om hawaiiansk healing, latterterapi, Ericksoniansk hypnose, hvordan du promoverer din klinik, lyninduktioner, retten til at sig “nej”, sceneshow og mange andre spændende foredrag.
På selve konferencestedet var der lavet en butik, hvor du kunne købe alt muligt - fra healende sten til bøger, dvd’er og videofilm. Der var lidt rabat på de forskellige ting, men alt i alt, tror jeg ikke, der var så meget at spare på de udstillede varer.
Det var også muligt at få massage og zoneterapi i dette lokale, hvilket mange benyttede sig af.
Lørdag var også fyldt med seminarer, og om aftenen var der fest. Der var fælles spisning. Vi sad ved borde med plads til 10 ved hvert, så som I kan regne ud med alle de mennesker, var det en kæmpe stor sal, vi var i. Der blev uddelt priser og diplomer, og alle som er noget ved “musikken” havde deres “medaljer om halsen. Jeg ved ikke, hvem der havde doneret priserne, men kan fortælle, at der var en lampe (gyselig), en træstol (som Shaun i øvrigt fik) og flere andre mere eller mindre smukke genstande.
Vi forlod dog festen forholdsvist tidligt. Stadig lidt trætte efter flyveturen.
Søndag var der igen seminarer, og igen var det sværeste at skulle vælge fra. Der var rigtig mange spændende emner.
Søndag sidst på eftermiddagen sagde vi farvel til kongresstedet og tog ind til Boston, hvor vi opholdt os i 2 1/2 dag, før vi atter vendte næsen hjemad. Turen hjem gik planlagt.
Og hvor var det godt at være hjemme.
Kategorier: Diverse, Hypnose uddannelse, NGH Convention 2006
Ingen kommentarer »
Hypnose og akupunktur hos Hypnoenergi
18. juni 2006 17:27Du ønsker et vægttab eller et rygestop, og du er den type, der går med både livrem og seler
Hos www.Hypnoenergi.dk har vi truffet aftale med Apunkt fra København om at komme og give akupunktur til de af vores klienter, der gerne vil behandles med denne effektive kombination af to stærke redskaber - hypnose og akupunktur.
Skulle du være interesseret i denne form for kombinationsbehandling, kan du henvende dig til Hypnoenergi og bestille tid. Vi har 4 hypnotisører klar til at behandle for rygestop og 2 til at behandle for vægttab. Du vil efterfølgende få sat nåle i ørerne hos Jens Waaben fra Apunkt.
Udover at være akupunktør er Jens også hypnoterapeut.
Du kan selvfølgelig også få en helt traditionel behandling med hypnoterapi for både rygestop og vægttab. Det er helt op til dig.
Du kan ringe dagligt mellem kl. 18-19:30 på telefon 86210813.
Kategorier: Diverse, Hvad skal der til, Hypnosebehandling, Spørgsmål til hypnose
2 kommentarer »
Hvem kan blive hypnotisør
16. juni 2006 23:51
Gennem tiden har mange spurgt mig, om der skal specielle evner til at blive hypnotisør.
Ja, det skal der, men det er ikke overnaturlige evner, der skal til.
Hypnose i sig selv består af teknikker, som alle kan lære.
Det, der skiller en god terapeut fra mindre gode terapeuter, er, hvorvidt terapeuten kan udvise empati.
Det er nemlig vigtigt. En behandling skal handle om klienten.
Han eller hun kommer til dig for at få hjælp, og derfor er det vigtigt, at du kan udvise forståelse for andres følelser.
Det er det, empati går ud på.
Læs om hypnoseuddannelse på Hypnoenergi.dk
Kategorier: Hvad skal der til
Ingen kommentarer »
Uddannelse til hypnoterapeut i sommer
18. maj 2006 22:11Hos Hypnoenergi er der planlagt to uddannelsesforløb i sommerferien.
Du kan stadig nå at få plads på et af holdene. Klik ind på http://www.hypnoenergi.dk.
Har du et ønske om at blive hypnoterapeut, så kontakt os.
Du kan også ringe til os på 86210813.
Käte
Kategorier: Diverse, Hypnose uddannelse
Ingen kommentarer »
Ny hypnoseportal
12. maj 2006 17:44Fredag den 12. maj
Så er den nye hypnoseportal på Hypnose-Hypnosis oppe at køre. Du er meget velkommen til at klikke ind og se den.
Vi er endnu ikke helt færdige med den, men satser på, at det sker i løbet af de kommende dage - uger - måneder
Faktisk er det ikke vores plan, at den nogensinde skal være færdig. Den skal være et sted, hvor du kan finde oplysninger om alt inden for hypnose, og den skal udvides og gøres bedre og bedre.
Allerede nu kan du finde forskellige oplysninger på portalen bl.a. oplysninger om fobier, vægttab, rygestop og meget andet.
Har du ideer til, hvad du kunne tænke dig at se på siden, er du velkommen til at sende os en mail.
Mange solskinshilsener fra Risskov
Käte
Kategorier: Diverse, Hypnose uddannelse, Spørgsmål til hypnose
Ingen kommentarer »
Hypnoseuddannelse
25. april 2006 11:49Med hypnosens fremmarch i Danmark får flere og flere lyst til at blive hypnotisør.
Du kan få din uddannelse hos Hypnoenergi. Uddannelsen er certificeret af NGH, men ud over det bliver du faktisk medlem af denne organisation, som er den største af sin slags i verden.
Og lad dig ikke snyde. En ting er at være NGH-certificeret - en anden ting er at være medlem af NGH. Er du medlem, forpligter du dig til at udvikle dine evner og viden inden for hypnose. Du får også tilbud om kurser i NGH-regi. Der findes rigtig mange interessante kurser og workshops - desuden er der hvert år 2 store konferencer i USA, som det ikke koster en herregård at deltage i.
Kig ind på www.hypnoenergi.dk, hvis du har interesse i uddannelsen i hypnose.
Käte
Kategorier: Hypnose uddannelse
Ingen kommentarer »
Hypnoenergi uddanner glade hypnoterapeuter
24. april 2006 22:40Der blev i går sendt endnu et hold hypnoterapeuter ud fra Hypnoenergi.
Jeg tænker ofte på, hvor heldig jeg er, at møde så mange dejlige mennesker. Denne gang havde vi en konge på holdet: Hypnoking. Jeg er sikker på, at I alle kommer til at se og høre meget mere til ham, når han dukker op iført sin krone og sit pendul - et eller andet sted på nettet.
Vi havde en fantastisk uge med masser af sjove oplevelser og masser af chokolade. Heldigvis er der råd for de ekstra kilo - vi ved nemlig, at hypnose er effektivt, smertefrit og aldeles afslappende.
Käte
Kategorier: Diverse, Hypnose uddannelse
Ingen kommentarer »

