Tænk, hvad man skal finde sig i….
17. juni 2011 10:26Hej til læserne
Havde i dag en besynderlig oplevelse.
En person havde bestilt tid hos mig, og efter mange mails frem og tilbage aftalte vi en tid.
Som altid var jeg klar i klinikken 20 minutter før og stod og ventede udenfor huset, men der dukkede ingen op.
Jeg skrev en mail til klienten, men fik intet svar.
Jeg åbnede min mobiltelefon, som faktisk er privat, og her lå så en besked, at vedkommende ikke kunne finde vej…..
Det skal siges, at jeg har en vejanvisning på min hjemmeside med billeder af huset.
Jeg ringede op og tilbød klienten, at vedkommende stadig kunne nå at komme, men nu var hun kørt hjem. Da jeg havde min frokostpause efter hende, tilbød jeg hende at komme alligevel, men nu havde hun mistet lysten…..
Jeg sagde til hende, som det allerede står på min hjemmeside, at jeg syntes, hun skulle komme, da hun alligevel skulle betale fuld pris.
Men hold da helt op…. Det skulle jeg da aldrig have sagt. Hun trådte helt af.
Faktisk var det hende, der ikke kunne finde adressen…..
Hun har optaget 2 1/2 time af min tid - da jeg jo ikke bare kan få fat i en anden.
Og så har hun skældt mig hæder og ære fra, fordi hun ikke kan finde ud af at læse et kort.
Og her bagefter tænker jeg, at det måske var godt, hun ikke kom - men behandling har hun da brug for, når hun kan give andre skylden for sine fejl.
Käte
Kategorier: Diverse
Ingen kommentarer »
Når sportsklubber tager ansvar
27. marts 2009 21:49Jeg har netop læst, at Fitness.dk har krævet, at et af deres medlemmer skulle vejes for at kunne få lov at fortsætte med at træne. Og ellers skal vedkommende komme med en lægeerklæring, der fortæller, at lægen har sagt god for, at det er OK at fortsætte med sporten.
Vedkommende har en BMI på 17,5, hvilket faktisk betyder, at hun er undervægtig. Nu kan man ikke altid udelukkende tage efter BMI-tallet, men medarbejderne i centeret har ment, at der var sundhedsfare ved at fortsætte ud fra vedkommendes udseende.
Jeg synes, det er flot, at Fitness.dk griber ind, når de observerer, at noget kan forekomme farligt.
I en tid, hvor antallet af anorektikere stiger og stiger, er det vigtigt, at nogen tør sige fra til overdreven sport, når fysikken ikke er til det.
Käte
Kategorier: Anorexi
Ingen kommentarer »
Så blev det efterår
6. september 2008 21:09Vi skriver nu september, og efteråret har sat ind. Det bliver tidligere mørkt, og for nogle mennesker bliver sindet også mørkere.
Måske har du læst om de nyere undersøgelser af danskere, der mangler D-vitamin. Normalt får vi D-vitamin fra solen, men med denne regnfyldte sommer, har du måske ikke fået nok.
Du kan få målt indholdet af D-vitamin hos sin læge. Hvis dit D-vitaminindhold er for lavt, kan du opleve træthed og modløshed, og faktisk kan det også medføre muskelsmerter. Der er også en sammenhæng mellem manglende D-vitamin og afkalkning af knoglerne.
Måske skulle du også få målt dit indhold af D-vitamin, inden det bliver endnu mørkere. Det er nemt at afhjælpe, og din læge ved lige præcis, hvad du skal tage.
Og selvom hypnose kan være særdeles effektivt til at afhjælpe “ondt i livet”, ville det da være ærgerligt at bruge penge på behandling, hvis problemet er for lavt D-vitaminniveau.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Selvhypnose
24. august 2008 19:53Vi siger altid, at alt hypnose er selvhypnose. Med “vi” mener jeg hypnoterapeuterne…
Grunden til dette er, at vi ikke kan få folk i hypnose, der ikke ønsker det. Og vi kan heller ikke få nogen til at gå dybere ind i hypnosetilstanden, end de ønsker det.
Men faktisk kan alle lære selvhypnose. Det er enkelt og nemt, og det kan være med til at ændre dit liv. Vores mere eller mindre hensigtsmæssige adfærd i forskellige situationer kan ændres, og med selvhypnose har du et værktøj, der er særdeles effektivt.
Nogle gange er vi slet ikke bevidste om, at vi holder os selv fast i mønstre, der er grundlagt for år tilbage - dengang vi var børn.
I selvhypnose kommer du i kontakt med følelserne - med underbevidstheden, og her er alle oplevelser fra hele dit liv lagret - ja selv det, du måske har hørt nogen tale om, da du gik forbi dem på vejen.
Nogle af de oplevelser, du har haft under din opvækst, kan have sat sig som “skabeloner” for en adfærd, som du har i dag, og som du måske bruger utroligt meget energi på at kæmpe imod. Og oplevelserne kan med en voksens logiske rationelle sans forekomme aldeles banale. Der er bare det lille problem, at da de blev oplevet, da havde du ikke denne fornuft, der kunne fortælle dig, at det var helt ude i skoven at holde fast i denne adfærd.
I hypnosen har du adgang til disse oplevelser. Dermed ikke sagt at det ikke kan være fornuftigt med behandlinger hos en hypnoterapeut, som er uddannet til at guide dig på vej. Men de fleste kan have stor glæde af at lære selvhypnose. Det kan bruges overalt og tager kun ganske få minutter at udføre.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Uddannelsen hos Hypnoenergi giver mulighed for optagelse som aspirant i Terapeutforeningen.
Så står du og overvejer at ville være hypnoterapeut, skulle du måske overveje dette.
Hypnoenergi holder uddannelser i hele landet, så vi er også et sted i nærheden af dig.
Kig i kursuskalenderen.
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Kopiering af hjemmeside
15. august 2008 10:31Hej igen
De fleste vil gerne ligge højt på Google. Og det sker som regel ikke bare lige over natten. Ofte har de mennesker, der ligger højest, brugt masser af timer på at opnå den position.
Jeg oplevede i går at se hele min hjemmeside (mere eller mindre) kopieret over på en andens hjemmeside.
Hvad gør man så?
Allerførst følte jeg en stor ærgelse. Hvordan kan nogen dog helt alvorligt tro, at man bare kan tage andres ting og bruge dem som sine egne?
Desuden er det meget ukollegialt.
Efter at være kommet mig lidt af ærgelsen valgte jeg at skrive til vedkommende for derefter også at ringe.
Desværre er siden ikke taget ned endnu , da vedkommendes webmaster er på ferie……… Jeg kan kun gå ud fra, at det har han også været, da siden blev lagt op, for det må da være et mindstemål for en webmaster at vide, at man ikke kopierer andres sider.
Det er ikke godt nok. Googles webcrawlere kommer forbi webstederne flere gange hver dag, og når identisk tekst er at finde flere steder betragtes det som spam.
Jeg vil her gerne opfordre alle, der skal i gang med at lave hjemmeside, at læse lidt om copyright. Der findes helt klare regler på dette område.
Det er dyrt, når hele retsmaskineriet begynder at køre, og desværre er det den eneste vej, hvis folk efter skriftlig og telefonisk henvendelse ikke straks får ændret på fejlen.
Så jeg kan kun opfordre til, at du bruger din fantasi og skriver noget selv, når du skal lave hjemmeside.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Konference i Boston
19. juli 2008 09:39Nu nærmer tiden sig, hvor der igen er konference i Boston.
Der er adgang for alle, forudsat selvfølgelig at de har billet til arrangementet.
Så er du interesseret i hypnose, kan du også komme med.
Gå op på NGH’s hjemmeside, og bestil plads der.
Det er to år siden, jeg selv deltog. Og det var sjovt at møde hypnotisører fra hele verden.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Lang tid siden
6. april 2008 21:42Det er lang tid siden, jeg har skrevet noget her på bloggen.
Min side blev hacket, så det har været noget af et arbejde at få den op at køre igen.
Jeg undrer mig over, at nogen kan have fornøjelse af at genere andre på den måde.
Heldigvis kender jeg et computergeni, som har kunnet gendanne det meste af siden for mig igen.
Der skulle komme lidt mere gang i bloggen fra nu af.
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
1 kommentar »
Tom Nicoli, “USA’s slankeguru” kommer til Danmark.
Det bliver den 24. juni, og det foregår i Astrologihuset i København.
Tom afholder et endags kursus, som du mod en betaling på 1500 kr kan deltage i.
Tom har skrevet forskellige artikler i Journal of Hypnotism, så hvis du er medlem af NGH, har du måske set disse.
Undervisningen kommer bl.a. til at omfatte induktioner og vægttab, og Tom, som også har lavet flere cd’er og skrevet bøger, skulle medbringe nogle af disse.
Der er kun plads til 50 deltagere, så hvis du vil med, så send en mail til Tonny Christensen på ngh@tkc.dk
Käte
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »
Kurser i 2008
20:59Så er kursuskalenderen for 2008 startet.
Klik ind på http://www.hypnoenergi.dk/hypnoseuddannelse.html
og
http://www.hypnoenergi.dk/selvhypnosekursus.html
Og find det tidspunkt, der passer dig bedst.
Kategorier: Ikke kategoriseret
Ingen kommentarer »

